Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home/content/28/3595028/html/connect.php on line 2
Cannabis and pregnancy
UKCIA.org banner
 
   

You are in Research

Cannabis and pregnancy

Balle J, Olofsson MJ, Hilden J
H:S Hvidovre Hospital, familieambulatoriet.
Ugeskr Laeger 1999 Sep 6; 161(36):5024-8

ABSTRACT


In two Copenhagen University hospitals 12,885 pregnant women, seen during the period 1.8.1992 to 30.04.1995, answered questionnaires regarding consumption of alcohol, tobacco, cannabis and other drugs. The prevalence of cannabis use was 0.8%. Women using cannabis but no other illicit drugs were each retrospectively matched with four randomly chosen pregnant women in the same period and the same age group and with same parity. Eighty-four cannabis users were included. These women were socioeconomically disadvantaged and had a higher prevalence of present and past use of alcohol, tobacco and other drugs. No significant difference in pregnancy, delivery or puerperal outcome was found. Children of women using cannabis were 150 g lighter, 1.2 cm shorter and had 0.2 cm smaller head circumference than the control infants. Controlling for the child's sex and maternal use of alcohol did not eliminate the significant differences in birthweight and length; however, they were eliminated by controlling for maternal tobacco smoking. It is concluded, that the use of cannabis is not a major prognostic factor regarding the outcome of pregnancy, but is an indicator of low socioeconomic status and use of other substances.

Resumé

Introduktion: Formålet var at undersøge effekten af cannabisforbrug på graviditet, fosterudvikling, fødsel, puerperium og barnets tilstand neonatalt, at opgøre problemets omfang i København og herved opnå et grundlag for at udarbejde anbefalinger for graviditetsrådgivning.

Materiale og metoder: Fra 1.8.1992 til 30.4.1995 er gravide kvinder i Københavns Kommune i forbindelse med journaloptagelse ved første svangreundersøgelse blevet spurgt om deres aktuelle og tidligere forbrug af alkohol og andre rusmidler. Materialet udgjorde 12.885 fødejournaler. Gravide kvinder med et aktuelt cannabisforbrug, uden samtidigt forbrug af nervemedicin, narkotika, amfetamin eller kokain matchedes hver med fire tilfældigt udvalgte, gravide kvinder fulgt på samme hospital i samme periode, i samme aldersgruppe og med samme paritet og resultaterne opgjordes retrospektivt. Fireogfirs gravide opfyldte inklusionskriterierne.

Resultater: 0,8% oplyste selv at bruge cannabis. De cannabisbrugende gravide levede i dårligere sociale kår og havde en tungere anamnese mht. andre rusmidler. Der var ikke signifikant forskel på forekomst af graviditets-, fødsels-, neonatale eller puerperale komplikationer. De cannabiseksponerede børn var ved fødslen 150 g lettere, 1,2 cm kortere og havde 0,2 cm mindre hovedomfang end kontrolbørnene. De signifikante forskelle i fødselsvægt og -længde forsvandt ikke efter kontrol for barnets køn og stort alkoholforbrug hos de gravide, men derimod efter kontrol for rygning.

Konklusion: Ud fra litteraturen og egne data vurderes cannabisforbrug hos gravide til ikke at være en prognostisk faktor for et dårligt forløb af graviditet, fosterudvikling, fødsel, puerperium eller neonatalperiode. Cannabisforbrug er imidlertid markør for dårlige sociale kår samt øget forbrug af tobak, alkohol og andre rusmidler.



Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark (1). Udbudet af hash i Danmark fra 1983 til 1995 er stabilt og forbruget af hash er stabilt fra 1990 til 1995 (1). Omkring 40% af voksne under 45 år har brugt hash (1). Væsentligt færre har røget hash inden for det sidste år: omkring 5%; denne andel er størst i de yngste aldersgrupper, nemlig op til omkring 20% (1). Blandt voksne findes den højeste prævalens blandt de socialt marginaliserede grupper, samt i de større byer (1). Der er generelt en lavere prævalens hos kvinder end mænd (1). Danske tal for cannabisforbrug blandt gravide kendes ikke. Udenlandske undersøgelser finder prævalenser af marihuanaforbrug blandt gravide kvinder på mellem 3 og 16% (2).
Skadevirkningerne af cannabis på det fysiske helbred er beskedne sammenlignet med fx alkohol. Det drejer sig væsentligst om luftvejssymptomer og lungefunktionsnedsættelse. Ved marihuanarygning opnås en 3-fold øgning i inhaleret tjæremængde og en 5-fold forøgelse af blodets kulilte- koncentration sammenlignet med almindelig cigaretrygning, bl.a. pga. den specielle inhalationsteknik. Marihuanarygeres fertilitet er sandsynligvis nedsat (3). Det er dokumenteret, at cannabis kan udløse skizofrene episoder hos disponerede og forværre en skizofren tilstand, og at der er en sammenhæng mellem cannabisforbrug og psykisk dysfunktion, men det er uvist om cannabis er årsag til eller blot en indikator på psykisk sygdom (3). Cannabisforbrug nedsætter endvidere psykomotorisk funktionsevne, hukommelse og indlæring (3).
De omtalte skadevirkninger på voksne medfører naturligt en interesse for, om cannabisforbrug hos gravide, ammende og forældre påvirker forløbet af graviditet, fødsel, fosterets udvikling, barnets tilstand perinatalt samt dets videre prognose, ikke mindst da den psykoaktive komponent i cannabis (delta-9-tetrahydrocannabinol) passerer placenta samt opkoncentreres i modermælken (2). Endvidere har stoffet i adskillige pattedyrsarter medført reduceret fertilitet, nedsat maternel vægt, øget fosterresorption, lille kuldstørrelse, intrauterin vækstretardering, mistrivsel samt umodenhed af centralnervesystemet (4). Sammenhængen mellem marihuanaforbrug og obstetriske og neonatale komplikationer er ikke velundersøgt. Flere studier har fundet sammenhæng mellem cannabisforbrug og lav gestationsalder, fødselsvægt eller fødselslængde, også efter statistisk confounder-kontrol (5, 6), mens andre studier ikke har (2, 7, 8). Der er problemer med de tilgængelige oplysninger om rusmiddelforbruget samt forskelle i demografi og livsstil mellem brugere og ikke-brugere (7). Det er svært at skelne en specifik effekt af prænatal cannabiseksposition fra negative konsekvenser af det stofbrugende miljø, samtidigt forbrug af cigaretter, alkohol og andre rusmidler (7). Der er ingen effekt af marihuana på væksten ud over neonatalperioden (7). De fleste undersøgelser har ikke kunnet påvise sammenhæng mellem cannabiseksposition og fysiske skader, herunder misdannelser, men der foreligger kasuistiske meddelelser og en enkelt større undersøgelse, der viser sammenhæng mellem cannabiseksposition og træk karakteristiske for det føtale alkoholsyndrom (8). Nogle undersøgelser viser tegn på neuropsykologisk påvirkning af børnene, idet de påviser forstyrrelse af søvn, gråd og kognitive funktioner (7). Et case-kontrol studie har vist, at børn af mødre, der røg marihuana umiddelbart før eller under svangerskabet, havde en ti gange større risiko for leukæmi (9).
Det er kendetegnende for udenlandske undersøgelser (7, 8), at de omhandler forbrug af marihuana (plantedele), der indeholder 1-5% delta-9-tetrahydrocannabinol (10). I Danmark derimod er hash (harpiks), der indeholder 6-10% af stoffet (10), den mest udbredte form for cannabis (1, 3). Det er derfor af interesse at lave en dansk undersøgelse. En mere potent hampplante, den såkaldte skunk (eller nederwiet), med et indhold på 10-15%, er de seneste år dukket op i Danmark (1, 11).
Det er denne undersøgelses formål at undersøge effekten af cannabis på graviditet, fosterudvikling, fødsel, puerperium, barnets tilstand neonatalt samt dets videre prognose og med baggrund heri at opnå et grundlag for at udarbejde anbefalinger for graviditetsrådgivning. Desuden er det af interesse at undersøge prævalensen af cannabisforbrug hos gravide i et dansk materiale for at vurdere problemets omfang.

Materialer og metoder
Siden 1.8.1992 er gravide kvinder i Københavns Kommune ved første svangreundersøgelse på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital af enten læge eller jordemoder i forbindelse med journaloptagelsen blevet spurgt om deres aktuelle og tidligere forbrug af tobak, alkohol og andre rusmidler. De kvinder, der oplyser at have et aktuelt forbrug af rusmidler, herunder cannabis, bliver tilbudt en rådgivende samtale og tværfaglig opfølgning i Familieambulatoriet, i stedet for i traditionelt obstetrisk regi.
Undersøgelsen har karakter af en journalbaseret forløbsundersøgelse med udgangspunkt i et indledende rutineinterview. Gravide, der til første svangreundersøgelse i perioden 1.8.1992 til 30.4.1995 oplyste aktuelt cannabisforbrug matches hver med fire tilfældigt udvalgte gravide kvinder uden aktuelt cannabisforbrug, fulgt på samme hospital i samme periode, i samme aldersgruppe (yngre end 20, 20-24, 25-29, 30-34, 35-39, over 40 år) og med samme paritet (nul, en, to eller flere). Eksklusionskriterier er forbrug af nervemedicin, narkotika (heroin, morfin, Ketogan), amfetamin, kokain, manglende oplysninger om rusmiddelforbrug, flerfoldfødsler, habituel abort, tidligere provokeret abort i andet trimester, tidligere eller aktuelt alvorlig, kronisk sygdom som fx diabetes mellitus, hepatitis eller hiv.
Ud af et materiale på 12.885 fødejournaler med oplysninger om rusmiddelforbrug oplyste 122 at have et aktuelt hashforbrug. Hos 19 af disse viste det sig at bero på en fejlbesvarelse af spørgsmålene, dvs. at prævalensen af cannabis- forbrug hos gravide ved første graviditetsundersøgelse i Københavns Kommune baseret på selvrapportering kan anslås til 0,8%. Fireogfirs hashrygende gravide opfyldte inklusionskriterierne; hertil svarer således en kontrolgruppe på 336. Materialets 12.885 journaler svarer til 75% af henviste gravide i perioden (tal fra H:S, Sundhedsfagligt kontor). De resterende 25% er ikke af jordemoder eller læge blevet præsenteret for systematiserede spørgsmål vedrørende rusmiddelforbrug, men har i øvrigt gennemgået det for perioden vanlige svangreforløb. Frafaldet skyldes dels forglemmelser, dels at mange ikke dansktalende gravide af ressourcehensyn ikke er udspurgt.
Data er indhentet fra obstetriske og/eller pædiatriske journaler. Oplysninger om nuværende og tidligere rusmiddelforbrug er baseret på selvrapportering i forbindelse med den systematiserede udspørgning. Stillingsbetegnelser inddeles efter Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling (12) i socialgrupperne I-V, idet der dog alene anvendes stillingsbetegnelser, og personer uden for erhverv klassificeres særskilt.
Kvantitative resultater angives som gennemsnit (± 2 SD i parentes). Hvor fordelingerne er meget højreskæve anføres gennemsnit (90-percentil i parentes). Forbrugsgrupperne er sammenlignet med brug af gængse metoder for parrede data, med de modifikationer, der behøves, når der er mere end én kontrol i hver cannabisbruger-kontrolgruppe. For de kvantitative variables vedkommende drejer det sig om en t-test anvendt på cannabisbrugerens værdi fratrukket gennemsnittet af hendes kontroller (parret, tosidet t-test). Alternativt er der, når en egenskab er skævt fordelt, foretaget en rangstilling inden for hver sådan gruppe, og de gennemsnitlige rangtal er sammenlignet ved z-test (analogt med Friedmans test) (alternativ test). Denne alternative test kan ved passende vægtning udvides til situationer, hvor antallet af kontroller varierer mellem grupperne (alternativ test med uens antal kontroller). Hvad angår binære data (ja/nej-svar) henvises til Rothman (13) (binær test). Procent uoplyste var lav og anføres nedenfor kun, når tallet var >10%. Som signifikansniveau vælges p=0,05.

Resultater
Demografiske data er anført i Tabel 1 (se UFL 161/36 p. 5006, 6. september 1999). Det ses, at kontrolgruppen var ældre inden for aldersgruppen trods matchningen. Der var ikke signifikant forskel på højde og vægt. En mindre del af de cannabisbrugende gravide er samlevende. Treogfirs procent af de cannabisbrugende gravide var dansksprogede, 2% fremmedsprogede og 14% uoplyst, sammenlignet med 82%, 11% og 7% i kontrolgruppen (binær test, p=0,006, med forbehold pga. de uoplyste). Få af de cannabisbrugende gravide samt barnefædrene tilhører de høje socialgrupper 1-3, og færre er erhvervsaktive.
De cannabisbrugende gravides paritet er efter matchningen, ligesom kontrolgruppens, gennemsnitligt 1,4 (3,0). Der er et øget antal forudgående provokerede aborter hos de hashrygende gravide, nemlig 0,9 (2,0) mod kontrolgruppens 0,4 (1,0) (alternativ test p=0,0004). Der er dermed også et signifikant øget antal tidligere graviditeter i gruppen af cannabisbrugende gravide, nemlig 2,5 (5,0) mod kontrolgruppens 1,9 (3,0) (alternativ test, p=0,002). Antallet af tidligere forekomne spontane aborter eller ekstrauterine graviditeter er ikke forskelligt (alternativ test, p=0,67 hhv. binær test p=0,42).
Oplysninger om forbrug af øl, vin og spiritus i ugen forud for første graviditetsundersøgelse er fremstillet i Tabel 2 (se UFL 161/36 p. 5006, 6. september 1999). De cannabisbrugende gravide har større forbrug end kontrolgruppen. Aktuelt forbrug af hash, nervemedicin, narkotiske stoffer, amfetamin eller kokain følger af inklusionskriterierne. Det tidligere forbrug af disse stoffer er fremstillet i Tabel 3 (se UFL 161/36 p. 5006, 6. september 1999). Da hashforbruget opgives på meget varierende måder (gram, joints, pibe, sug), og da styrken af det anvendte stof er ukendt, er en retrospektiv kvantificering af forbruget umulig. Af de 26 cannabisbrugende gravide, der blev fulgt i Familieambulatoriet, røg 69% fortsat hash i andet trimester (15% uoplyst), mens 46% (19% uoplyst) fortsat røg hash i tredje trimester.
De cannabisbrugende gravide røg mere tobak end kontrolgruppen, nemlig 7,7 cigaretter per dag (15,0) mod kontrolgruppens 3,0 cigaretter per dag (12,5) (alternativ test, p<10­5). Blandt de cannabisbrugende gravide røg 83% mod 31% i kontrolgruppen (binær test, p<0,0001).
Af de 84 cannabisbrugende gravide havde 26 (31%) ingen kontakt til Familieambulatoriet, 32 (38%) modtog rådgivning ved en enkelt lejlighed, 26 (31%) blev fulgt i Familieambulatoriets regi. Af kontrolgruppens 336 gravide modtog syv (2%) rådgivning pga. stort alkoholforbrug.
Der var 96% levendefødte i gruppen af cannabisbrugere (2 spontane aborter og en abortus inhibitus) sammenlignet med 99% i kontrolgruppen (to spontane aborter, en abortus inhibitus, en provokeret abort og en dødfødt). Forskellen er ikke signifikant (binær test, p=0,10) og der er således ikke data nok til at udtale sig om en eventuel overrisiko for dødfødsel i gruppen af cannabisbrugere. Ingen af de øvrige obstetriske variable udviste signifikant forskel (p overalt >0,09), dette gælder: de to gruppers vægtøgning under graviditeten, gestationsalder, Apgar-score efter et og efter fem minutter, andelen af børn med Apgar-score under eller lig syv efter et eller fem minutter, navlesnors-pH eller placentavægt. Kun én placenta havde to kar, resten havde tre. Der var heller ingen signifikante forskelle i forekomsten af komplicerede graviditeter, udvalgte graviditetskomplikationer (præeklampsi, eklampsi, svær hyperemesis, molimina, hydramnion, truende abort, truende for tidlig fødsel, for tidlig vandafgang, placentainsufficiens, placentaløsning), komplicerede fødsler, komplicerede puerperier, indgreb i graviditet, fødsel eller puerperium eller udvalgte indgreb (vestimulation, vakuumekstraktion, kejsersnit).
Som det fremgår af Tabel 4 (se UFL 161/36 p. 5006, 6. september 1999) er de cannabiseksponerede børns fødselsvægt og fødselslængde signifikant lavere, mens der ikke er forskel på hovedomfanget. Otteoghalvtreds procent af de cannabiseksponerede børn var drengebørn (1% uoplyst, aborter) mod 53% i kontrolgruppen (1% uoplyst, aborter), en ikke signifikant forskel (binær test, p=0,14). Fødselsvægt, -længde og hovedomfang kontrolleres for barnets køn, således at cannabiseksponerede kun sammenlignes med kontrolbørn af samme køn; dette eliminerer imidlertid ikke den signifikante forskel på de to af de tre variable (alternativ test med uens antal kontroller, p=0,03, p=0,03 og p=0,16). Det er vist, at alkohol i moderate til store mængder (> 2 genstande/dag) reducerer fødselsvægten (14). Effekten af alkoholindtag på fødselsvægt, -længde og hovedomfang søges elimineret ved, at der i testen til kontrol for barnets køn elimineres data stammende fra gravide med et alkoholforbrug større end to genstande per dag, men dette eliminerer ikke den signifikante forskel i fødselsvægt og fødselslængde (alternativ test med uens antal kontroller, p=0,04, p=0,04 og p=0,16). Det er vist, at gravides tobaksforbrug medfører lavere fødselsvægt, fødselslængde og hovedomfang (15). Effekten af tobaksrygning søges elimineret ved at sammenligne kontroller med samme rygestatus (ja/nej); derefter var der ikke signifikant forskel (parret, tosidet t-test: p=0,29, p=0,96, p=0,77 baseret på n=63, n=62 og n=51 sammenligninger). Herudover frembød de cannabiseksponerede børn, med en enkelt undtagelse (nedenfor), ingen blot antydningsvis signifikante forskelle fra kontrolbørnene, hvad angår: total indlæggelsestid, indlæggelse på neonatalafdeling eller pædiatrisk afdeling, forekomst af malformationer, fødselstraumer, respiratoriske diagnoser, behandling (ud over afnavling og sugning) eller udskrivelse til hjemmet. Af de cannabiseksponerede børn frembød 25% »andre kliniske tilstande« mod 16% af kontrolgruppens børn. Dette er signifikant (binær test, p=0,03), men »andre kliniske tilstande« er en restgruppe af stort set betydningsløse fund.

Diskussion
Da de blev udspurgt, opgav 0,8% af gravide et aktuelt hashforbrug ved første graviditetsundersøgelse på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital. Det primære frafald på 25% pga. manglende systematisk udspørgning om rusmiddelforbrug påvirker næppe resultaterne af den matchede undersøgelse, og frafald pga. forglemmelse fra personalets side vurderes også til kun at have beskeden effekt på prævalensestimatet. Fravalg af ikkedansktalende kan formentlig have medført overvurdering af prævalensen; vores resultater tyder nemlig på, at cannabis bruges sjældnere blandt fremmedsprogede. Procenten er muligvis lavere end den reelle prævalens, da den er baseret på selvrapportering og lavere end i udenlandske undersøgelser (2). Sammenlignet med prævalensen af alkoholforbrug og rygning er problemets omfang dog beskedent (14, 15).
I forhold til kontrolgruppen var gruppen af cannabisbrugende gravide kendetegnet ved dårligere sociale kår, vurderet ved en række parametre. De cannabisbrugende gravide havde et større tidligere og nuværende forbrug af andre rusmidler.
Der var ikke signifikant forskel på forekomst af graviditets-, fødsels-, neonatale eller puerperale komplikationer. De cannabiseksponerede børn var lettere, kortere og havde mindre hovedomfang. Efter kontrol for tobaksforbrug var der ikke signifikant forskel på fødselsvægt og -længde. Dette sandsynliggør, men beviser ikke direkte, at tobaksvaner er ansvarlige for den ellers fundne forskel i fødselsvægt og -længde. Eventuelt påviste forskelle efter kontrol for køn, alkohol- og tobaksforbrug ville til dels kunne forklares ved ringere sociale kår, der selv, når der tages højde for rygning og andre confounders, medfører lavere fødselsvægt (16). Der var ikke forskel på øvrige neonatale parametre, diagnoser eller indlæggelser. At cannabiseksponerede børn havde større forekomst af »andre kliniske tilstande« kan forklares ved en bedre observation af disse børn for fx abstinenstegn.
En undersøgelse (5) viser signifikant sammenhæng mellem urinprøver positive for marihuana og nedsat fødselsvægt og -længde, men ingen sammenhæng mellem selvrapporteret forbrug og væksthæmning, måske fordi urintesten alt andet lige udpeger dem med stort forbrug (5). Det er muligt at mindre påvirkninger af det kliniske forløb kunne have været erkendt, hvis forbruget havde kunnet kvantificeres.
Med baggrund i litteraturen og nærværende undersøgelse vurderes cannabisforbrug hos gravide til ikke at være en væsentlig prognostisk faktor for et dårligt obstetrisk forløb. Cannabis er imidlertid markør for dårlige sociale kår samt højt forbrug af tobak, alkohol og andre rusmidler. Med denne baggrund findes der ikke grund til at iværksætte svangreprofylaktiske foranstaltninger for gravide specifikt rettet mod cannabisforbrug, men tilstedeværelsen af dette bør udløse en øget opmærksomhed og støtte pga. de nævnte andre risikofaktorer. Her skal dog understreges, at intet sikkert vides om problemer i forbindelse med amning (cannabis opkoncentreres i modermælk), tidlig mor-barn-kontakt, passiv hashrygning og opvækst i et hashbrugende miljø. Endvidere har det ikke været muligt at belyse abstinensudvikling eller neuropsykologiske funktioner hos de eksponerede børn. Disse faktorer kan tænkes at have betydning for børnenes videre helbredstilstand, udvikling og opvækstvilkår.

Litteratur
1. Alkohol og Narkotikamisbruget 1996. Forebyggelse og sundhedsfremme 1997; nr. 9. Sundhedsstyrelsen, 1997.
2. Briggs GG, Freeman RK, Yaffe SJ. Drugs in pregnancy and lactation. A reference guide to fetal and neonatal risk. Baltimore: Williams and Wilkins, 1994: 519-30.
3. Ege P. Hash, en bog for nøglepersoner. Sundhedsstyrelsen, 1992.
4. Qazi QH, Mariano E, Milman DH, Beller E, Crombleholme W. Abnormalities in offspring associated with prenatal marihuana exposure. Dev Pharmacol Ther 1985; 8: 141-8.
5. Zuckerman B, Frank DA, Hingson R, Amaro H, Levenson SM, Kayne H et al. Effects of maternal marijuana and cocaine use on fetal growth. N Engl J Med 1989; 320: 762-8.
6. Hingson R, Alpert JJ, Day N, Dooling E, Kayne H, Morelock S et al. Effects of Maternal Drinking and Marijuana Use on Fetal Growth and Development. Pediatrics 1982; 70: 539-46.
7. Richardson GA, Day NL, Mcgauhey PJ. The impact of prenatal marijuana and cocaine use on the infant and child. Clin Obstet Gynecol 1993; 36: 302-18.
8. Fried PA. Prenatal exposure to tobacco and marijuana: effects during pregnancy, infancy, and early childhood. Clin Obstet Gynecol 1993; 36: 319-37.
9. Robison LL, Buckley JD, Daigle AE, Wells R, Benjamin D, Arthur DC et al. Maternal drug use and risk of childhood nonlymphoblastic leukemia among offspring. Cancer 1989; 63: 1904-10.
10. Nahas G, Latour C. The human toxicity of marijuana. Med J Aust 1992; 156: 495-97.
11. Herløv A. Narkotikasituationen ­ udviklingstendenser. Brev udgået fra Rigspolitichefen, Afdeling A, Narkotikainformationen, 31.10.95.
12. Enevoldsen B, Michelsen N, Friis-Hasché E, Kamper-Jørgensen F. Sociale klassifikationer II. Ugeskr Læger 1980; 142: 544-50.
13. Rothman KJ. Modern epidemiology. Boston: Little, Brown and Company, 1986: 237-83.
14. Shu XO, Hatsh MC, Mills J, Clemens J, Susser M. Maternal smoking, alcohol drinking, caffein consumption and fetal growth: results from a prospective study. Epidemiology 1995; 6: 115-20.
15. Olsen J. Rygning og fostervækst. Ugeskr Læger 1993; 15: 1132-4.
16. Olsen J, Frische G. Lav fødselsvægt, dødfødsel og medfødte misdannelser. Sociale forskelle. Ugeskr Læger 1994; 156: 5519-23.

ukcia banner
Use this banner to link to UKCIA


Page designed and maintained by UKCIA